Afspænding- og åndedrætsøvelser kan hjælpe mod stress, øgede bekymringer og søvnproblemer.
Har du svært ved at slappe af eller problemer med at sove? Så kan det være, at afspændingsøvelser er noget for dig. Afspændingsøvelser kan hjælpe dig til at slappe af, uanset om du gør brug af korte eller dybe afspændingsøvelser. Det anbefales, at du udfører afspænding regelmæssigt, hvis du vil opnå det bedste resultat. Du kan bruge afspænding til korte pauser i løbet af dagen, og når du lægger dig til at sove.
Der er forskel på kort og dyb afspænding. Forskellen på de to er primært tiden, da kort afspænding kan virke, som en kort pause i løbet af dagen, og dyb afspænding kan tage omkring 20 minutter.
En kort afspændingsøvelse:
- Læg dig godt til rette med armene lidt væk fra kroppen, og lidt spredte ben. Det er godt at have fokus på at ligge så behageligt, som muligt. Du kan med fordel ligge med en pude under nakken og dine knæ.
- Tag en dyb indånding, hvor du holder vejret et øjeblik og pust så ud i et dybt og roligt suk. Dette skal du gentage nogle gange, for at opnå fuld effekt.
- Næste gang du puster vejret ud skal du fokusere på at spænde én bestemt muskelgruppe. Det kan for eksempel være at spænde i benene, knytte hænderne eller bide tænderne sammen. Det er helt op til dig, hvad du synes fungerer bedst. Hold vejret og spændingen i et til to sekunder.
- Pust så ud og slap af i kroppen uden at spænde i den muskel du lige har fokuseret på. Hav fokus på tyngden og afslapningen i den kropsdel, som du lige har spændt.
- Gentag herefter øvelsen med forskellige muskelgrupper.
Hvis du er interesseret i at prøve en dyb afspændingsøvelse kan du finde en videoguide her: Dyb afspændingsøvelse.
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde flere gode råd og øvelser til afspænding: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/bedre-soevn/afspaending/.