Menu
Til nyhedsoversigt

Hver en bid tæller - Hvad er god kost, når man har kræft?

Som kræftpatient gælder det for de fleste om at undgå vægttab. Et vægttab kan få alvorlige konsekvenser for selve behandlingen, og den tid det tager at genvinde kræfter efter behandlingen, især hvis du har været igennem en kemobehandling.

Vi får ofte i det daglige af vide, at vi skal leve sundt og spise efter de 10 kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Derfor kan det forvirre mange kræftpatienter, hvis sundhedspersonale giver rådet ”du skal bare spise, hvad du har lyst til”.

Det er vigtigt at huske, at de 10 kostråd er for dem, der ikke er ramt af sygdom – der gælder andre kostråd, når du er syg, har mindre appetit og har tabt dig i vægt.

Når du er i behandling for din kræftsygdom, er det derfor mere end vigtigt, at du holder øje med din vægt – uanset hvordan din normale vægt er. Du må helst ikke tabe dig under sygdom – et utilsigtet vægttab kan besværliggøre behandlingen, udsætte behandling eller stoppe behandlingen for en periode.

Reager ved vægttab
”Jamen, jeg vejer jo i forvejen for meget, så det er vel godt, at jeg taber mig?”, siger mange overvægtige kræftpatienter. Det er jo meget forståeligt, at overvægtige tænker sådan, men det er heller ikke godt for overvægtige at tabe sig under sygdom. Retfærdigvis kan en overvægtig kræftpatient bedre tåle et vægttab på fx 10 kg end en i forvejen slank eller undervægtig patient. Men et utilsigtet vægttab skal altid undgås eller minimeres mest muligt. Du skal reagere ved vægttab på 1-2 kg og se nærmere på dine madvaner, dvs. om din kost er tilstrækkelig energirig, for det er bedre at gøre noget tidligt i forløbet, end når du først har tabt dig 10 kg.

Du taber primært muskelvæv, hvilket hurtigt får negativ betydning for opretholdelse af de daglige funktioner, så jo mindre du taber dig, jo bedre kan du opretholde ”en normal hverdag”.

Hvis du kan spise som du plejer og ikke taber dig, så er den sunde mad stadig den mad, du skal spise.

”Den omvendte kostpyramide"
Hvis du lider af kvalme og manglende appetit og har svært ved at spise, så spis efter princippet ”Den omvendte kostpyramide”, det vil sige mindre af det sunde og mere af det usunde.

Mange kræftpatienter vejledes i at spise ”mange proteiner og masser af kalorier”. Det vigtige er dog stadig, at du spiser. Hvis du er meget småtspisende, skal du ikke bekymre dig unødigt, om der nu er nok proteiner og kalorier i de små portioner mad, du spiser. At spise er i denne situation det vigtigste.
1 blødkogt æg og ½ skive rugbrød med tandsmør er både protein- og kalorierigt, men hvis en kanelsnegl er lige det, du har lyst til, og der er størst chance for, at du spiser hele kanelsneglen, så spis kanelsneglen. Jo mere du kan pirre til sultfornemmelsen jo mere spiser du og jo hurtigere kommer dine spisevaner til at nærme sig den ernæringsmæssige korrekte mad.

Hver en bid tæller – det er rigtig godt at spise en mariekiks med smør og fed ost, men er det kun mariekiksen du kan spise, så spis den.

At vende kostpyramiden om er et andet udtryk for, at når du er småtspisende så er det vigtigt at der er flest mulige kalorier i din mad, dvs. at du populær sagt skal spise usundt. Der skal være flest mulige kalorier i de små portioner, du kan spise. Og når nu portionerne skal være små, så er det lettest at berige dagens måltider med fedt – fx smør, fløde, sødmælk, tykmælk, ymer, cremefraiche, sødmælksyoghurt, græsk yoghurt 10%, olie, fed ost, fede pålægstyper, mayonnaise, remoulade, mayonnaisesalater, avokado, kage, is, chokolade, chips, nødder og mandler.

Fordel maden på seks til otte små måltider om dagen. Mellemmåltider må meget gerne være drikkemåltider som fx 1 dl kakaomælk m/ ½ dl piskefløde eller et lille glas proteindrik.

Når du spiser kalorierigt, vil du oftest også få tilstrækkelig med protein. De animalske proteinkilder er æg, kød/ fisk/fjerkræ, mælk/mælkeprodukter og ost, og de vegetabilske proteinkilder er brød, bønner/linser og nødder/mandler/pistacienødder.

Husk at alt mad er tilladt at spise, når du er småtspisende. Vær kreativ med at supplere din mad med flere kalorier og protein. Spis noget, du godt kan lide, gerne dine livretter.

Gode råd ved kvalme/ skærp appetitten
Hvis du i en periode får kvalme af duften af varm mad, er det også helt i orden at spise kold mad. Det kunne fx være små lækre snitter /sandwich, en lækker salat med en god dressing, en halv avokado med rejer og dressing, franskbrød med smør og laks eller en lille portion skyr med årstidens bær, mysli og honning (og lidt piskefløde).

Det er for mange også lettere at spise blød mad, som ikke kræver så meget tyggearbejde, fx havregrød med smørklat og sukker, yoghurt/ skyr/ ymer, øllebrød, suppe, risengrød/ mælkemad, kartoffelmos med sovs og hakket kød eller fisk, is, fromage og frugtgrød med piskefløde.

Gør måltidet til en god oplevelse
Sørg for at spise i omgivelser, der for dig er hyggelige. Det kunne fx være, når du sidder i din yndlingsstol og ser en god film eller læser en god bog. Hvis du har mulighed for det, så spis sammen med andre. Selskab og god mad fremmer ofte appetitten.

Brug tiden og kræfterne på det at spise. Det vil altså sige, at det er ok at købe færdigretter. Du kan også bede pårørende og venner om hjælp til at handle ind og lave mad – det vil de ofte gerne.

Mere om kost og kræft
Du er også velkommen til at kontakte Kræftlinjens diætist, som er på Kræftlinjen hver torsdag kl. 09.00 – 13.00, tlf.: 80 30 10 30.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk kan du også finde nyttige råd om mad og måltider, hvis du har lav appetit, smagsforandringer eller problemer med at tygge og synke maden.

cancer.dk kan du også finde opskrifter, som også tager udgangspunkt i forskellige problematikker med spisning.

Cancerforum kan du læse indlæg omhandlende kost og kræft, skrevet af patienter og pårørende.