Menu
Til nyhedsoversigt

Hverdagshjælp i Aalborg og Næstved

- af Cancerforums Redaktion
Hverdagshjælp er Kræftens Bekæmpelses nye tiltag, der er et tilbud til dem, der er berørt af kræft, hvor de kan få hjælp til hverdagens gøremål.

Hverdagshjælp er gået i luften og har åbent for tilmeldinger for både hjælpere og modtagere. Lige nu er Hverdagshjælp kun et tilbud i Aalborgs og Næsteveds lokalforeninger. Hvis tilbuddet bliver taget godt imod og er en succes, er det Kræftens Bekæmpelses hensigt, at det bliver udvidet til endnu flere lokalforeninger i fremtiden.

Hvad er Hverdagshjælp?
Hverdagshjælp er et tilbud til dig, der er ramt eller berørt af kræft og ikke har så meget overskud til hverdag. Med en hverdagshjælper kan du få hjælp til at klippe græs, handlet dagligvarer eller noget helt tredje.

Hos Hverdagshjælp kan du tilmelde dig, som enten hjælper eller modtager af Hverdagshjælp.

Hvem kan blive hjælpere?
Alle, der har lyst og kan, er velkommen til at melde sig, som ”hverdagshjælper”. Som hverdagshjælper kan du gøre hverdagen en smule nemmere og mere overskuelig for en kræftpatient eller –pårørende.

Hvem kan blive modtagere?
Alle, der er berørt af kræft kan få hjælp, som ”modtager”. Som berørt af kræft kan du nogle gange have svært ved at overskue alt i hverdagen. Med Hverdagshjælp kan du få hjælp til hverdagens gøremål, som kan give dig overskud til de lidt vigtigere ting i en svær tid.

Har du lyst til at give en hjælpende hånd til én berørt af kræft, eller ønsker du omvendt at modtage hjælp, opfordrer vi dig til at se videoen nedenfor og tage et kig på linket tidligere i artiklen.

Klik her for at se videoen