Menu
Til nyhedsoversigt

Vi opgraderer sikkerheden på Cancerforum

- af Cancerforums redaktion
Muligheden for at have en åben profiler på Cancerforum er fjernet

Online sikkerhed og tryghed
Digital sikkerhed er i højsædet på Cancerforum, hvor mange kræftpatienter og pårørende deler private historier og informationer om livet med kræft. For at gøre Cancerforum endnu mere sikkert og trygt for brugerne, vil det fra den 9. juni 2020 ikke længere være muligt at have en åben profil.

Hvad er en åben profil?
Når man som ny bruger opretter en profil på Cancerforum, er det en standard indstilling, at ens profilnavn, indlæg og kommentarer kun kan læses af andre brugere, der er logget ind på forummet. Det eneste personer uden en profil kan se, hvis de går ind i en gruppe på Cancerforum, er titlerne på de forskellige indlæg.
Under ’Min profil’ kunne man før den 9. juni 2020 ændre i sine indstillinger, hvis man ønskede at gøre sin profil mere åben. En åben profil betød, at ens profilnavn, indlæg og kommentarer blev synlige for personer, der ikke var logget på forummet. Den mulighed er nu fjernet fra systemet.

De profiler, som af brugeren selv var sat til at være åbne, vil fra den 9. juni 2020 ikke længere være åbne. Det vil sige at fremover er alle profilnavne, indlæg og kommentarerne kun synlige for personer, der er logget ind på Cancerforum.

Har du spørgsmål?
Hvis du har nogen spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Cancerforums redaktion på cancerforum@cancer.dk.