Menu
Til nyhedsoversigt

Er du mand, og vil du have eksperthjælp til at komme på højkant igen efter endt kræftbehandling?

Har du mod på at prøve noget nyt, for at se om du kan få det bedre? Er du frisk på, at blive fulgt og filmet i processen? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

I en ny programserie følger TV 2 en række danskeres forsøg på at helbrede eller forbedre en række lidelser og sygdomme ved at lægge kosten om. 

Da programmet allerede har fået tilmeldt en del kvinder med forskellige sygdomme, søger vi nu nogle mænd, som efter endt kræftbehandling har brug for at komme på højkant igen. 

Som medvirkende i programmet vil du få kyndig vejledning af to eksperter, en læge og en ernæringsekspert, der vil skræddersy en individuel kostplan, som du skal følge i 12 uger. Både lægen og ernæringseksperten arbejder til dagligt med at hjælpe folk, der har forskellige sygdomme, til at få det bedre ved hjælp af kost og motion. Undervejs i forløbet vil du være i løbende dialog og sparring med eksperterne, som til slut vil vurdere resultatet. Man må stadig tage sin medicin og gå til kontroller osv. - kostændringen skal ses som et supplement til dette.

Du skal være tilgængelig fra midt/slut november 2016 til og med februar 2017. Her skal du følge din diæt, og derudover vil vi ind imellem tjekke op på din udvikling. 

Skriv lidt om dig selv, alder, job, hvor du bor, om din sygdom og hvordan den præger din hverdag. Skriv også, at du har læst om dette program på Cancerforum. 

Skriv eller ring helt uforpligtende til sundkost@koncern.dk eller på tlf. 25 42 97 06.

Hvis du er interesseret I at høre nærmere er du meget velkommen til at ringe eller skrive til ovenstående produktionsselskab, så vil de gerne fortælle mere om programmet og kostændringen.