Menu
Til nyhedsoversigt

Vil du være med til at præge, hvilke anbefalinger Vælg Klogt skal arbejde med?

- af Cancerforums redaktion
Hvor spilder sundhedsvæsenet patienternes tid og kræfter? Hvor oplever patienter unødvendige procedurer?  

Vælg Klogt, som Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber står bag, er i gang med at indhente nye forslag fra både sundhedsfaglige og patienter/pårørende. Alle forslag bliver vurderet af et bedømmelsesudvalg, hvorefter det bliver besluttet, hvilke konkrete anbefalinger Vælg Klogt skal arbejde videre med i 2024.

Du kan bidrage til valget af anbefalinger ved at svare på et spørgeskema, der har til formål at finde frem til, hvad der kan gøres mindre af i sundhedsvæsenet, så ressourcerne bliver brugt på det rigtige.

Spørgsmålene handler om dine eller dine pårørendes oplevelser med unødvendige behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet. Eksempler på anbefalinger kan eksempelvis handle om unødvendige kontroller, dobbelte blodprøver, fysisk fremmøde, besværlig medicinafhentning m.v.

Spørgeskemaet kan besvares af alle borgere, patienter og pårørende, der har været i berøring med sundhedsvæsenet, og tager omkring fem minutter at besvare.

Deadline for besvarelse er den 1. marts 2024.

Deltag i undersøgelsen: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=NFQYXH1QU63J